Er det din første hjemmeside?
Er det første gang, du skal have en virksomhed på nettet, så kontakt mig for gode råd om webdesign og SEO-optimering - om hvordan du får besøgende på hjemmesiden, og hvordan du får henvendelser og salg!
Se dig om inden du tager de langsigtede beslutningerHvis du vil have overblik over dine trusler og muligheder, er det en god idé, at du starter med at orientere dig bredt på nettet. Hvordan markerer dine konkurrenter, kunder og leverandører sig på internettet? Søg på deres navne, produkter og varemærker og se, hvad der dukker frem. Du kan herefter danne dig en mening om, hvordan du selv skal udnytte internettet, og hvordan din hjemmeside skal skrues sammen.
Køb dig et unikt domænenavnHar du findet et godt domænenavn til din virksomhed eller dit projekt, så køb det med det samme. Det koster kun et mindre årligt gebyr til DK Hostmaster. Tænkt dig rigtig grundigt om, for du vil blive identificeret med navnet i mange år fremover. Fortvivl ikke, hvis dit ønskenavn er optaget. Du skal bare være kreativ. Hvis din virksomhed hedder Jensen A/S, og www.jensen.dk er optaget, kan du overveje www.jensenonline.dk, www.jensen.nu, www.jensen.eu eller www.jensen.info. Er du i tvivl, så kontakt mig for en snak om fordele og ulemper ved forskellige typer domænenavne. Du kan tjekke, om dit domæne er ledigt fx her: https://www.unoeuro.com/dk/domains/
![]() Find et passende webhotelDet koster ikke mange penge at hoste en hjemmeside. Et fornuftigt webhotel med masser af plads, gode tekniske faciliteter, ubegrænset antal e-mail-konti, og en god support fås til under 50 kr. pr. måned. Kontakt mig eventuelt for en snak om fordele og ulemper ved de forskellige webhoteller.
Vedligehold din hjemmesideDet næste skridt er at du får designet din nye hjemmeside. Inden da er det vigtigt at overveje, hvor ofte du forventer at skulle opdatere indholdet. Hvis der er behov for hyppige opdateringer af priser, specifikationer, tegninger eller øvrige produktdata, vil det være en god idé at oplære dig selv eller medarbejdere i at redigere hjemmesiden. Hvis der skal præsenteres mange ensartede data, kan det være en fordel at oprette en form for elektronisk katalog eller en webshop.
![]() Kontakt mig for gode råd om din hjemmeside: 70 25 55 52
Markedsfør din hjemmeside internt i virksomhedenGør medarbejdere og nærmeste omverden opmærksom på, hvad hjemmesiden indeholder, og hvordan den kan bruges i det daglige markedsføringsarbejde. Sørg for via mail eller nyhedsmail til alle i organisationen at gøre løbende opmærksom på små og store ændringer.
Markedsfør din hjemmeside eksterntSørg for at firmaets hjemmesideadresse fremgår af en professionelt opsat signatur på alle mails, som sendes ud af huset. Sørg for at den fremgår af alle husets tryksager og øvrige reklamemateriale.
Optimer din hjemmeside ift. GoogleDet er gratis, at få din hjemmeside registreret på Google, men det er vigtigt at bruge tid på søgeoptimering. Sørg også for at kæle for de skjulte tekster, som de søgemaskinerne tager bestik af. Mange webbureauer springer over her, fordi disse tekster netop ER skjulte for den almindelige iagttager. Overvej også betalte Google Annoncer. Tilbud på søgeoptimering
Overvej at etablere en mailinglisteMailinglister er en særdeles effektiv form for markedsføring. Mailinglister giver mulighed for at fortælle personer med interesse i virksomhedens forhold, når der er kommet nyt indhold på hjemmesiden.
Princippet er, at man giver de besøgende på hjemmesiden mulighed for at skrive deres email-adresse på mailinglisten. Du kan supplere med aktivt gøre dine nuværende kunder opmærksom på muligheden, og bede dem skrive sig på listen.
På denne måde opbygger du til stadighed, og uden brug af nævneværdige ressourcer, en liste over personer, som har vist interesse for dit firma og dets produkter.
Ved passende lejligheder kan du nu for stort set ingen penge udsende et ubegrænset antal mails til alle på listen. Mailen kan typisk indeholde nyhedskoncentrater med links til artikler på din hjemmeside.
![]() |
Karsten Andersen
|